Eurovision 2022: Hvem er årets favoritter?

Sidste års Eurovision blev vundet af Italien og Moonlight med deres sang “Zitti e Buoni.” Det betyder naturligvis, at dette års Eurovision afholdes i støvlelandet i Pala Alpitour-arenaen i Torino.

Vi tager på europæisk rundtur og ser på favoritterne i dette års udgave af verdens største musikkonkurrence. Vi ser også frem til en udgave, hvor Eurovision for alvor er tilbage efter, at de seneste par udgaver var ramt af restriktioner.

So then, who will be crowned the winner this year? And which countries & songs will advance to the final, set to be held on May 14^th?

Hvem ender så med at kunne lade sig krone som vinder i år? Hvilke lande og sange går videre til finalen, som finder sted den 14. maj? Det er nogle af de ting, som vi vil kaste et blik på.

Eurovision 20022: Favoritterne og de danske chancer

Danmark

Danmark stiller op med gruppen Reddi og sangen “The Show.” Det er et af de mere rockede indslag i dette års show, hvilket naturligvis er forfriskende.

Den dårlige nyhed er dog, at Danmark ikke er spået de store chancer i år. Diverse meningsmålinger samt odds sat af bookmakerne viser, at Danmark er i bunden blandt dette års bidrag.

Hvis Reddi formår at komme videre til finale, vil de allerede have gjort det langt bedre end forventet.

Italien

Italien er som bekendt de forsvarende vindere af Eurovision. De repræsenteres år ved Mahmood & Blanco. Ser man på de nuværende fanafstemninger, så fører de foran svenskerne. Sangen minder lidt om det italienske bidrag fra 2015 “Il Volo.”

Ukraine

Ukraine kunne også meget have været blandt favoritterne med deres oprindelige sang af Alina Pash. De har dog valgt sangen, som blot sluttede på tredjepladsen ved juryen i det nationale grand prix.

Ukraine har stolte traditioner i Eurovision med sange som “Sasha Verduschka,” “GO_A: Shum” og mange flere. De er kendt for deres innovative tiltag, og vil med garanti trække mange sympatistemmer blandt seere over hele Europa.

Sverige

Vores svenske naboer er som så ofte før med helt fremme i favoritfeltet. Sangen er godt med fremme i meningsmålinger, hvor den som nævnt ligger tæt bag Italien. Det er som nævnt altid værd at holde øje med svenskerne, når det går løs i Eurovision.

Storbritannien

Storbritannien er et af de lande, som betaler størstedelen af gildet. Derfor er de da også altid garanteret en direkte plads i finalen til trods for, at alle deres bidrag over de senere år mildt sagt ikke har været lige gode.

I år er de dog spået gode chancer med “Space Man” af TikTok-stjernen Sam Ryder. Storbritannien har ikke vundet Eurovision siden 1997. Sidste år var nedturen total, de sluttede på 0 point. I år ventes de dog som nævnt at være med i den sjove ende af tabellen.

Eurovision 2022: Pointsystemet

For at vinde finalen, skal ens sang falde i god jord hos publikum så vel som juryen. Sidste års italienske vinder “Måneskin” gik rent hjem hos publikum, mens den blev nummer fire hos juryen. For tre år siden blev hollandske Duncan nummer to ved seerne og tre ved juryen. Tilbage i 2018 vandt israelske Netta hos seerne, og blev nummer tre blandt juryens stemmer. Året forinden vandt Portugal både ved seerne og juryen.

Begge dele er da også lige vigtig. Det fungerer nemlig således, at begge tæller for 50%. Seerne og juryens stemmer tælles sammen og således findes den samlede vinder af Eurovision 2022. Pointene fra juryen gives af hvert land og strækker sig mellem 1 og 12 point. Derefter bliver seernes stemmer fra alle de 40 lande langt oveni hatten.

Juryen bedømmer alle sange bortset fra deres eget lands. De skal bedømme sangene ud fra vokaler, komposition, originalitet samt naturligvis det samlede indtryk. Det er værd at bemærke, at deres stemmer allerede er afgivet natten inden de respektive shows.

Når det kommer til pointene fra seerne, så læses i disse op i en rækkefølge, hvor man starter med det land, som har fået færrest point af juryen og slutter med landet, som har fået flest.

Pointene fra juryerne og seerne kan med andre ord være komplet forskellige. Juryen stemmer som nævnt ud fra en række kriterier, mens seerne nogle gange stemmer mere med hjertet. Det kan eksempelvis være ved stemmer på et naboland.

Krig og Fred

Eurovision så dagens lys helt tilbage i 1956. Det var med andre ord 11 år efter afslutningen på 2. Verdenskrig. En del af målet med konkurrencen var at forene er fortsat splittet Europa gennem musik.

Eurovision har haft vokseværk siden især omkring årtusindeskiftet, hvor flere nye østeuropæiske lande og senere også Australien er kommet med. Det gør, at eventet kun er bag OL og VM i fodbold, når det kommer til størrelse.

Beskeder om fred har ofte været en del af Eurovision. Et åbenlyst eksempel var da tyske Nicole vandt i 1982 med “En bischen Frieden,” eller Ukrainske Jamala i 2016 med “1944.” Der lød buhråb mod Rusland, da stillede op året efter annekteringen af Krim. Det samme var tilfældet, da islandske Hatari i 2019 viste det palæstinensiske flag frem.

Det er stort set uundgåeligt, at vi også i år kommer til at se en del politiske budskaber – særligt med situationen i Ukraine in mente.