Tour de France guide – 2020

Tour de France 2020 begynder lørdag den 29. august i Nice. Vi har forberedt en guide til løbet og dets 21 etaper. Touren er naturligivs et cykelløb, som er fast inventar i danskernes tv. Der venter et stort slag, når verdens bedste cykelrytter skal dyste på de franske landeveje, og vi er naturligvis klar til at guide dig gennem tre ugers underholdning i topklasse, når favoritterne skal kæmpe om sejren.

Tour de France kort fortalt

Den 107. udgave af Tour de France starter i Nice i det sydlige Frankrig. Dette års Tour holder sig primært i det sydfranske. Det er også ensbetydende med, at der er i år er godt med bjerge på ruten. Løbet varer som altid 23 dage i løbet af hvilke de 21 etaper skal tilbagelægges. Der vil være to hviledage på løbets anden og tredje mandag.

Løbet korteste etape samtidig også dets eneste enkeltstart. Denne kommer på næstsidste dag og er 36 kilometer lang. Den længste falder på 12. etape, hvor rytterne skal tilbagelægge hele 218.

Tour de France, 1. etape – 29. august

Løbets første etape starter og slutter i Nice. Her skal rytterne køre en rundstrækning, som to gange bringer dem over kategori 3-stigningen Cote de Rimiez. Dermed vil der naturligvis være kamp om at komme med i dagens udbrud i jagten på etapens i alt fire bjergpoint og løbets første bjergtrøje.

Etapen bør ende i en spurt. Spørgsmålet bare, hvor mange af feltets sprintere, der overlever dagens stigninger. De er som det kan ses ikke verdens hårdeste, men hvis der bliver kørt tempo, kan det være muligt at få skabt splittelse. Dermed kan det være en etape, som ligger godt til det mere hårdføre sprintere.

Tour de France, 2. etape – 30. august

Der er igen start og mål i Nice, når det går løs på 2. etape. Det er nærmest uhørt at have en så hård etape på andendagen. Allerede efter 45,5 kilometer går det løs med kategori 1-stigningerne Col de la Colmiane og Col de Turini. Sidstnævnte stigning var med i sidste års Paris-Nice, hvor vinderen af dette års Critérium du Dauphiné Daniel Felipe Martínez tog en flot sejr på toppen.

Efter en længere nedkørsel starter finalen på den klassiske Paris-Nice-stigning Col d’Eze, som er kategori 2. Den har ofte skabt dramatik på sidstedagen af Paris-Nice. Derefter følger den ukategoriserede Col de Quatre Chemins, hvor det er værd at bemærke, at der er bonussekunder på toppen. Fra toppen er der blot ni kilometers nedkørsel mod mål, så det bliver en hæsblæsende tur mod målstregen.

Tour de France, 3. etape – 31. august

Tredje etape ligner en chance for løbets sprintere. Det går ganske vist op og ned på første halvdel af etapen, men derefter er der ikke de store forhindringer. Den største udfording for sprinterholdene blive at kontrollere udbruddets størrelse. Der skal helst ikke mere end fire mand afsted, hvis de skal holdes i snor.

Det kan let tænkes, at sprinterholdene for alvor indleder jagten, når de er kommet over Col des Lègues, hvorfra der som nævnt ikke er de store udfordringer. Der er få muligheder for sprinterne i dette års Tour, så de skal gribe chancen, når den byder sig.

Tour de France, 4. etape – 1. september

Allerede på løbets 4. etape forkæles vi med en etape med mål opad. Det sker, når rytterne skal bestige Orcières-Merlette. Inden de når så langt er der fire mindre kategoriserede stigninger og den daglige pointspurt at tage sig af.

Det er ikke den bedste dag for et udbrud, da etapen bør være relativt let at kontrollere frem mod den sidste stigning. Denne er lige over syv kilometer lang og stiger med 6,7 procent i snit. Den holder sig på omkring de syv procent hele vejen op. Man kan håbe, at et par af favoritterne får lyst til at teste benene. Hvis man kører fornuftigt opad og besidder en god spurt, er dette en perfekt dag.

Tour de France, 5. etape – 2. september

Her får sprinterne endnu en chance for at køre om en etapesejr. Helt lige til bliver det dog ikke. A.S.O. har nemlig været så flinke at placere et par stigninger i finalen. Toppen af dagens sidste kategoriserede stigning rundes med blot 16 kilometer til mål. Det er dog ikke ensbetydende med, at udfordringerne er forbi.

Det stiger nemlig støt mod målstregen i Privas. Hvis hold som Bora-hansgrohe vælger at presse på her, kan de muligvis mærke konkurrenterne inden spurten. Sidst et stort løb sluttede i Privas var i 2008, da Critérium du Dauphiné var forbi. Her blev etapen vundet af en 28 år ung Alejandro Valverde foran Thor Hushovd. Det siger noget om, hvor hårdt det kan blive.

Tour de France, 6. etape – 3. september

Tourens 6. etape byder på en hård dag i Massif Central. Der er måske ikke de store udfordringer på dagens første 155 kilometer, men herefter får piben en anden lyd.

Dagens største udfordring er kategori 1-stigningen Col de la Lusette, som starter efter 166 kilometer. Den er 11,7 kilometer lang og stiger med 7,3 i snit. Det er værd at bemærke, at stigningen for alvor tager fat efter fem kilometer, hvor den stiger med omkring ni procent over de efterfølgende to kilometer. Herefter følger et stykke på to kilometer med okring 11 procent i snit, inden den flader ud mod toppen.

Det er på denne stigning, at man skal gære forskellen. Der er dog hele 13,5 kilometer fra toppen mod mål, som ikke er forfærdeligt hårde. Derfor kan det være svært at holde hjem, hvis man sidder alene. Dette kan meget vel være en dag, hvor et udbrud kommer til at køre om sejren, mens favoritterne kæmper i klassementet.

Tour de France, 7. etape – 4. september

Syvende etape står i sprinternes tegn. Der bør stadig være nok hold, som mangler en sejr og har interesse i at føre i feltet. De vil som altid forsøge at sørge for, at der kommer omkring tre mand afsted, som de kan kontrollere.

Sidst der var mål i Lavaur var tilbage i 2011, hvor Mark Cavendish slog Andre Greipel og Tyler Farrar i kampen om etapesejren. Der er som nævnt lagt op til endnu en kamp mellem løbets hurtige folk.

Tour de France, 8. etape – 5. september

På Tourens 8. etape går det foralvor løs i Pyrenæerne. Efter dagens indlagte spurt tages der så småt fat på Col de Menté, som kategori 1. Denne er knap syv kilometer lang og stiger med omkring otte procent i snit. Efter et dalstykke tages der hul på løbets første HC-kategoriserede stigning – Port de Balès. På toppen vil der være 20 bjergpoint til første mand.

Efter nedkørslen tages der fat på velkendte Col de Peyresourde med det samme. Her bør vi se angreb blandt favoritterne. Det gælder om at runde toppen med et fornuftigt forspring, og så skal man ellers bare give fuld gas på nedkørslen mod Loudenvielle.

Tour de France, 9. etape – 6. september

Det er værd at bemærke, at denne etape er sidste dag inden løbets første hviledag. Derfor kunne man håbe, at favoritterne tør give den lidt ekstra gas. Allerede efter 58 kilometer rammer feltet Col de la Hourcère, som med sine 11,1 kilometer og 8,8 i gennemsnitlig stigningsprocent repræsenterer end hård udfordring.

Et udbrud har fornuftige chancer for at få lov til at komme afsted på denne etape. Uanset om det bliver udbruddet eller favoritterne, som skal køre om sejren, så bliver Col de Marie Blanque dagens store slagmark. Den er 7,7 kilometer lang og stiger med 8,6 procent. Her er det de første fire kilometer, som trækker denne ned. De resterende 3,7 stiger nemlig med mellem omkring 10 og 13,5 procent.

Når toppen er rundet og bonussekunderne fordelt, venter en ti kilometer lang nedkørsel, hvorefter de næste otte kilometer mod mål er flade.

Tour de France, 10. etape – 8. september

Hvis én af løbets etaper holder klassmenetsrytterne vågne om natten, er det sandsynligvis denne sprinteretape. Hele 10. etape skal nemlig køres langs kysten til Biscayabugten. Det betyder, at der vil være gode chancer for sidevind. Derfor vil klassementsholdene konstat være opmærksomme. Alene det kan skabe styrt.

Det er med andre ord en dag, som mange gerne vil have overstået, mens der også er hold, som Deceuninck Quick-Step, der lever for etaper som denne. Der er ikke de store forhindringer udover vinden, så det bør være en dag for sprinterne.

Tour de France, 11. etape – 9. september

Modsat forrige etape bør vinden ikke volde de store problemer her. Der er heller ikke de store rutemæssige udfordringer. Det mest sandsynlige scenario er, at en tre til fire mand kommer i udbrud og bliver kontrolleret af sprinterne, som så kan køre om sejren i Poitiers.

Tour de France, 12. etape – 10. september

Der står malet udbrud over hele denne etape. For det første er afslutningen for kuperet til flertallet af sprinterne. For det andet er det løbets længste etape, så det er tvivlsomt, at der er nok, som gider føre hele dagen i feltet. Den er nemlig med sine 218 kilometer også løbets længste etape.

Derfor kan man godt forvente, at der blvier stor kamp om at komme med i udbruddet. Der kan med andre ord gå mange kilometer, før dette kommer afsted. Når det sker, må det ventes at blive en stor gruppe af rytter, som er et pænt stykke nede i klassementet.

Finalen begynder efter omkring 173 kilometer, hvor rytterne rammer kategori 3-stigningen Cote de la Croux du Pey. Efter nedkørslen fra denne rammer de foden af den hårde kategori 2-stigning Suc au May, som er 3,8 kilometer lang også stiger med 7,7 procent i snit. Fra toppen af denne er der 25,5 kilometer til mål.

Tour de France, 13. etape – 11. september

Løbets 13. etape kan ligesom dne foregående også let blive en dag for udbruddet. Samtid er der dog også håb om, at favoritterne vil prøve hinanden af på de skrappe stigninger, som kommer mod slutningnen af etapen.

Som det fremgår af profilen er der ikke mange flade kilometer på etapen. Det går op eller ned stort set hele dagen. Første kategori 1-stigning kommer allerede efter 25 kilometer, så der er gode chancer for, at et stærkt udbrud kører væk på denne.

Finalen starter efter omkring 176 kilometer, når rytterne rammer Col de Neronne. Den “kun” kategori 2, men det skyldes udelukkende længen på stigningen. Den har nemlig en gennemsnitlig stigningsprocent på 9,1.

Herefter følger et længere plateau mod Pas de Peyrol. Her skal man som seer glæde sig til de sidste 2,5 kilometer. Her kommer der nemlig nogle voldsomme stigningsprocenter på mellem 11 og 12 procent. Her skal favoritterne naturligvis teste hinanden.

Tour de France, 14. etape – 12. september

Dette års Tour byder på flere gode etaper for udbrud. Dette er endnu et eksempel. Dagens stigninger bør betyde, at sprinterholdene sender folk med i udbruddet i stedet. Det er desuden også dagen før en af de helt store dage i bjergene, så mange hold vil være tilfredse med at lade et udbrud kæmpe om sejren, mens feltet kan tage en halv hviledag.

Mod etapens afslutning kommer to kategori 4-stigninger, som kan bruges til angreb, hvis ikke man tror på sin spurt i den gruppe, som man sidder i.

Tour de France, 15. etape – 13. september

Dagen før hviledagen er en af Tourens helt store dage i bjergene. Det faktum, at det er dagen før hviledagen betyder får håbentlig, at favoritterne tør gå dybt i forsøget på at sætte konkurrenterne. Det er værd at bemærke, at alle dagens tre bjerge var at finde på 3. etape af dette års Tour de l’Ain. Her sejrede Primoz Roglic foran Egan Bernal og Nairo Quintana efter en regulær opvisning af Jumbo-Visma, som også havde Steven Kruijswijk, George Bennett og Tom Dumoulin i top ti på etapen.

Etapen byder på to kategori 1-stigninger og Grand Colombier, som er uden for kategori. Alle tre bjerge er faktisk Grand Colombier, de to første opstigninger stopper bare før toppen. De rammer opstigningen til Montée de la Selle de Fromentel. Her bliver især de sidste tre kilometer interessante. Her stiger det nemlig med mellem 11,5 og 14,5 i snit med et stykke på 22 procent.

Efter en kort nedkørsel går det løs på Col de la Biche, som også er ganske skrap med sine 8,9 procent over 6,9 procent. Den er hårdest midt på, hvor den rammer de 11,9 procent. Fra toppen er der 28 kilometer til foden af dagens hovedattraktion – Grand Colombier.

Grand Colombier er hele 17,1 kilometer lang og stiger med 7,1 procent i snit. De syv kilometer er den hårdeste del af stigning. Skulle et par af favoritterne komme sammen til mål har de et 400 meters stykke på ti procent mod målstregen at gøre godt med.

Tour de France, 16. etape – 15. september

Denne etape er første dag efter hviledagen, og der er lagt op til endnu en dag for feltets angribere. Etapen er placeret før to store dage i bjergne, så favoritterne vil formodentlig ikke foretage sig det store før de sidste to kilometer.

Dagens første forhindringer af betydning er Col de Porte og Cote de Revel, som begge er kategori 2. Efter 131 rammer rytterne dagens hårdeste stigning med det mundrette navn Montée de Saint-Nizier-du-Moucherotte. Den er lige over 11 kilometer lang og stiger med 6,5 i snit. Den er ret stabil hele vejen op, og de værste stykker er på omkring otte procent.

Når toppen er rundet og bjergpoint og bonussekunder er fordelt, venter omkring 19 kilometer på et plateau mod Villard-de-Lans. De sidste 2,2 kilometer byder på en kategori 3-stigning med gennemsnitlig stigningsprocent på 6,5 kilometer. Sidst der var mål her var på 15. etape i 2004, hvor Lance Armstrong slog Ivan Basso og Jan Ullrich i kampen om en etapesejr, som efterfølgende er blevet taget fra amerikaneren.

Tour de France, 17. etape – 16. september

Denne etape kan man med rette kalde løbets konge etape. Først har vi den velkendte Col de la Madeleine og derefter Tour-debutanten Col de la Loze, hvor der er mål på toppen. Begge stigninger er uden for kategori og dermed benhårde.

Det bliver en vigtig dag i kampen om bjergtrøjen. Dette er nemlig eneste dag, hvor stigningerne giver dobbelt op på point. Det vil sige, at der er hele 80 point at køre om – 40 på hver stigning. Årsagen er, at begge stigninger er over 2000 meter høje.

Etapen er flad frem til foden af Col de la Madeleine, som kommer efter 88,5 kilometer. Det betyder, at det blive relativt let at kontrollere udbruddet. Derfor kan man håbe, at det bliver favoritterne, som kommer til at køre om sejren.

De første fire kilometer af Madeleine er den hårdeste del af stigningen. Her stiger den med mellem 8,8 og 10,8 procent i snit. Herefter er de resterende 14 kilometer på mellem omkring syv og ni procent. Når toppen rundes gælder det en lang nedkørsel og derefter et dalstykke mod foden af Col de la Loze.

Col de la Loze er 2304 meter høj og dermed dette års højeste punkt. Det betyder, at vinderen også vinder Souvenir Henri Desgrange, som lyder på 5.000 euro. Sidste års vinder var Egan Bernal. En dansker har tidligere vundet prisen. Det var Michael Rasmussen tilbage i 2006, da han var først over Col du Galibier.

Col de la Loze er hele 21,5 kilometer lang og stiger med 7,8 procent. Her er det især de sidste 4,5 kilometer, som kommer til at trække tænder ud. Her kommer der blandt andet et stykke på 20 procent.

Tour de France, 18. etape – 17. september

Som om gårsdgens strabadser ikke var nok, venter der endnu en hård dag i bjergene. Det er sidste chance for at tage tid inden enkeltstarten, så der vil være hold, som bliver tvunget til at blæse til angreb i dag, hvilket kan gøre det til en modbydelig dag og gøre det svært for et udbrud at holde hjem.

Det går løs allerede efter 25 kilometer, når rytterne rammer Cormet de Roselend. Den er 18,6 kilometer lang og stiger med 6,1 i snit. Herefter venter tre stigninger, som er henholdsvis kategori 1, 2 og 3. Derefter venter dog en af årets helt store seværdigheder – Col des Glières.

Col des Glières er uden for kategori til trods for, at den blot er seks kilometer lang. Det skyldes dens groteske gennemsnitlige stigningsprocent på 11,2 procent. Det er med stykker på 12 og endda helt op til 15 procent. Det er samtidig absolut sidste udkald, hvis man vil hente tid inden enkeltstarten, så der bør være garanti for drama.

Når toppen er rundet venter et plateau inden en nedkørsel mod den ukategoriserede Col des Fleuries, hvorefter der følger en nedkørsel mod målstregen.

Tour de France, 19. etape – 18. september

Det er svært at spå om denne etape bliver en dag for udbruddet, eller om sprinterne skal køre om sejren i Champagnole. Det kommer an på, hvor mærkede sprinterne og deres hold er efter de hårde dage i bjergene.

Indikatoren på hvordan dagen kommer til at udvikle sig bliver, hvor mange der ender med at sidde i dagens udbrud. Hvis det er en stor gruppe, holder de til mål. Hvis feltet kun lader tre eller fire mand køre, så er der gode chancer for, at sprinterne har planer med etapen.

Tour de France, 20. etape – 19. september

Løbets eneste enkeltstart kommer på næstsidste etape. Her gælder det 36,2 kilometers kamp mod uret. Det er værd at bemærke, at de sidste 5,9 af disse skal køres på La Planche des Belles Filles, som er med for femte gang siden dens debut i 2012, hvor Chris Froome vandt. Sidst den var med var sidste år, hvor Dylan Teuns vandt på bjerget.

Det gælder om at dosere kræfterne på denne etape, hvis man allerede er i det røde felt, når man rammer bjerget, bliver det 5,9 lange kilometer mod toppen. Ønskescenariet er naturligvis, at Touren skal afgøres på denne etape.

Tour de France, 21. etape – 20. september

Så er det blevet tid til sidste etape med den ikoniske afslutning på Champs-Élysées i Paris. På den første del af etapen vil vi se de sædvanlige billeder af rytterne, som hygger og drikker champagne, men når de når paris, bliver det alvor.

Det ender meget stor sandsynlighed i en massesport. Det er dog sket før, at sprinterne er blevet snydt. Sidst var tilbage i 21, hvor Alexandre Vinokourov vandt etapen foran Bradley McGee efter et angreb på de sidste kilometer. Siden da har det dog været en sprinter, som har vundet. Sidste år var det australske Caleb Ewan, som tog den eftertragtede sejr.

Dette er en spurt for de sprintere, som stadig har noget i tanken efter tre hårde uger. Det er langt fra sikkert, at dem derer med fremme her, vil være de samme som i løbets tidligere spurter.

Danske ryttere ved Tour de France 2020:

Liste over alle Tour de France hold og ryttere 2020:

Team Ineos

Team Jumbo-Visma

BORA – Hansgrohe

AG2R La Mondiale

Deceunnick – Quick Step

Groupama – FDJ

Bahrain McLaren

EF Pro Cycling

Team Arkéa Samsic

Movistar Team

Trek – Segafredo

CCC Team

Cofidis, Solutions Crédits

UAE – Team Emirates

Astana Pro Team

Lotto Soudal

Mitchelton – Scott

Israel Start-Up Nation

Total Direct Energie

NTT Pro Cycling

Team Sunweb

B&B Hotels- Vital Concept p/b KTM

Guide til Tour de France trøjer:

Den Gule Førertrøje:

Også kaldet maillot jaune, Den gule tøje i Tour de France er den mest eftertragtede i hele cykelsporten. Den gives til den rytter, som har gennemført løbet på kortest tid, og som topper det overordnede eller generelle Tour de France klassement.

Den Grønne trøje:

Pointtrøjen. Point tildeles til ryttere i henhold til den position, som de hver især færdiggører hver etape, og der er yderligere point for indlagte spurter i løbet nogle etaper.
Etapevinderen får flest point. Antallet af point, varierer alt afhængigt af etapen – med flere point på rene sprinterdage. Antallet af point bliver derefter optalt efter hvert etape og den grønne trøje (maillot vert) tildeles rytteren med de fleste point.

Den Prikkede trøje:

Bjergpoint tildeles til ryttere, der når Tour de France ‘s stigninger først. Antallet af point, der tildeles, afhænger af bjergets sværhedsgrad eller “kategori” – jo større det er, desto flere point er der på spil.
Stigninger er opdelt i fem kategorier: 1 (sværest) til 4 (mindst vanskeligt) – så er der ‘Hors Kategori’, betegnet HC, som repræsenterer de mest udfordrende af alle stigninger. Jo sværere kategorien, jo flere point.

Den Hvide trøje:

Ungdomstrøjen. Den mindste karakteristiske af alle trøjerne. Den tildeles den rytter der har klaret løbet hurtigst foreløbeligt, på under 26 år.